Silkeborg Kirke

Lokation

Torvet 10C
Silkeborg
8600

Næste Begivenhed

Ingen kommende arrangementer
Indlæser kort...

Silkeborg Kirke stod færdigbygget i november 1877, efter 20 års møjsommeligt arbejde med at skaffe de nødvendige midler.

I 1845 var der meget langt til kirke for de mennesker, der slog sig ned omkring den nyanlagte fabrik, Over en mil at gå til sognekirken i Linå, Senere blev en stue i Silkeborg Hovedgård indrettet som byens første kirke, og digterpræsten J. C. Hostrup flyttede hertil (1856).

Kirken er tegnet af den københavnske arkitekt H.S. Sibbern. En korskirke i romansk stil, dengang med “åben tagstol”, Men ved den omfattende restaurering i 1941-43 blev kirkerummet overhvælvet. Arkitekt Harald Lønborg-Jensen stod for dette smukke arbejde, der af en samtidig kollega blev kaldt “genialt”.

l 1958 blev Mariehøj Sogn udskilt og Mariehøj Kirke indviet, men den gamle kirke dominerer fortsat bymidten, yderligere forskønnet med nyt kobbertag (1967) og nyt gulv af norsk kvartsskifer, nedlagt i forbindelse med 100 års jubilæet 1977. Den har levet med i det meste af byens liv og ligger stadig værdigt og uomgængeligt for det fortravlede menneskes blik.

Kommende arrangementer

  • Der er ingen arrangementer på denne lokalitet