Vandring Lejre – Roskilde 26. maj 2022
En-dages vandring ad Skjoldungestien:
Mødested: Lejre station kl 8:30, torsdag den 26. maj
Turen går gennem en del af Skjoldungernes land og Boserup skov, en naturskøn rute, cirka 16 kilometer. Vi ankommer til Roskilde tidsnok til at deltage i åbningsgudstjeneste i Byparken kl. 14.00.
Rutebeskrivelse:
Vi starter ud med at finde stien langs Lavringe Å, der bliver til Kornerup Å før vi passerer under jernbanen og over Lindenborg Alle’ og fortsætter ad Ravnshøjvej, indtil vi drejer ned ad en sti der fører os over Kornerup Å.
Herefter sætter vi kurs således at vi har “Stensætningerne” til højre og Lejre Museum til venstre og ender igen oppe på Ravnshøjvej og snart høres larm af biler fra motorvejen, men det varer ikke længe før larmen er forstummet og vi igen kan mærke naturen.
Vi nærmer og Kornerup Å, men går ikke over broen eftersom vi skal søge til højre, hvor en græssti vil tage os nord om både Kornerup Sø og Svogerslev Sø, og vi ender op på Kongemarksvej og har nu gået 7 km og tager vores 2. hvil på 10 min. og klokken vil være omkring 10.15, og så forventer vi at arrivere i Sct. Hans Have kl. ca. 1200, hvor vi har planlagt at spise vores medbragte frokost.
Vi påbegynder igen vores vandring fra stoppestedet “Kongemarken” og går via Haretoften og fanger stien mod Golfbanen, hvor vi bevæger os mod den nyetablerede 300 m lange “plankebro” i Rørmosen.
Her kan man på denne årstid høre gøg og nattergal og dette unikke moseområde efterlader en sælsom følelse hos de fleste besøgende. Herfra går vi via Sortestien mod Sankt Hans – og efter en lille tur langs Fjorden, går vi forbi Kapellet og ind på Sankt Hans Kirkegaard, der rummer megen historie.
Vi holder hvil og frokostpause i Sankt Hans Have, og for de sidste 1.6 km er der planlagt en fælles vandring til Byparken omfattede alle pilgrimme i samlet flok. Himmelske Dages åbningsgudstjeneste begynder 14.00, og vi mødes ved Pibers Hus cirka 13.20, eller umiddelbart derefter.
Turen er mellem 14 og 16 kilometer.
For de som påtænker at vandre en kortere distance, kan man støde til vandringen undervejs, og kan med fordel bl.a. benytte sig af følgende busstoppesteder: Kongemarksvej (Svogerslev) og Kongemarken (Boserupvej), også kaldet den “Høje Parkeringsplads”, der ligger mindre end 100 m derfra. Her kan det også være godt at parkere, mens man vandrer ind til Roskilde.
Via Google Map, kan man se køreplanen og den nøjagtige position af stoppestederne.
Denne tur arrangeres i samarbejde mellem Roskilde Pilgrimsforening og Foreningen af Danske Santiagopilgrimme.
HUSK at medbringe madpakke og drikkelse til eget brug.
Kontaktperson: Irene Galsgaard mail:
Tilmelding er ikke nødvendig, men ved du på forhånd, at du kommer, og hvorfra du tilslutter dig vandringen, må du gerne give besked.
Spørgsmål om ruten kan stilles til stifinder Andreas Tom Jensen, 21618163
Pilgrimsvandringer mod Himmelske Dage i Roskilde:
Torsdag den 26. maj, Kristi Himmelfarts dag, åbner Himmelske Dage i Roskilde.
Op til dagene er der arrangeret pilgrimsvandringer fra nord, syd, øst og vest – i alt 5 ruter.
Så vidt muligt mødes alle grupper i god tid ved Pibers Hus, cirka 13.20, så vi kan danne procession og vandre sammen til åbningsgudstjenesten i Byparken kl. 14.
For adgang til Himmelske Dage kræves adgangsbillet, som du selv skal købe. En billet, der gælder til alle dage, koster 395 kr. En billet til en enkelt dag koster 195 kr. Se mere her: https://shop.himmelskedage.dk