Indlæser kort...
Tirsdag den 4. maj tager vi på udflugt til søerne omkring Maribo. Vi starter med pilgrimsandagt i Stege kirke klokken 9 for dem, som har lyst. Vi samles derefter på kirkepladsen og kører afsted i biler cirka 9.45. Har man ikke selv bil, er der mulighed for et lift.
Vi vandrer ved søerne omkring Maribo og starter ved Engestofte kirke, der rummer et unikt Maria-alter, som stammer fra det oprindelige Birgittiner-kloster. Efter vandringen i området omkring Søholt tager vi tilbage til Maribo, hvor vi ser Domkirken og ruinerne fra det gamle kloster.
Vi vandrer i alt omkring 12 kilometer.
Vel mødt til alle!