Tirsdagsforedrag: Ulvshale – et rum for både mennesker og natur. Halvøens kulturhistorie

Tirsdagsforedrag: Ulvshale – et rum for både mennesker og natur. Halvøens kulturhistorie

Hvornår

1. august 2023    
10:00 - 12:00

Hvor

Stege Kirke
Kirkepladsen 2, Stege, 4780

Begivenhedstype

Indlæser kort...

Tema: Mennesket og naturen

6 tirsdagsforedrag i Stege Kirke arrangeret i et samarbejde mellem Stege Kirke, Middelalderhaven og Folkeuniversitet.

Hen over sommeren vil vi igennem en række foredrag belyse vores forhold til naturen, og på hvilke måder vi i højere grad kan gå i samspil med den.

De 6 foredrag er knyttet op til Steges traditionelle tirsdagsmarkeder. Foredragene begynder klokken 10, og klokken 12 er der mulighed for at høre en orgelkoncert, som afslutning på formiddagen. Har man lyst, kan man bagefter besøge middelalderhaven og få en rundvisning og en samtale med foredragsholderen og de frivillige i haven.

Tirsdag 1. august kl. 10-12: Ulvshale – et rum for både mennesker og natur. Halvøens kulturhistorie

Ulvshale er både uberørt natur og et sommerhusområde, men det har det ikke altid været.

William Houman bor på Nyord og har siden 1968 lært Ulvshale godt at kende. Han har venner og familie, der er opvokset på Ulvshale. Der har været tætte forbindelser mellem Nyord og Ulvshale, så der har på Nyord været fortalt meget om de helt anderledes vilkår på den anden side af Ulvshaleløbet. Dette vil også blive en del af foredraget. I mange år har mennesker forsøgt at drage nytte af naturen, som har været brugt og misbrugt på mange måder. Nu er området så værdifuldt, at det bliver naturnationalpark. En spændende og lærerig beretning om samspillet mellem os mennesker og naturen