Pilgrimsvandring Corzelitze den 25. maj

Pilgrimsvandring Corzelitze den 25. maj

Hvornår

25. maj 2021    
09:00 - 14:00

Hvor

Stege Kirke
Kirkepladsen 2, Stege, 4780

Begivenhedstype

Indlæser kort...

Tirsdag den 25. maj tager vi til Falster for at vandre i området omkring Corselitze – de skønne strandområder og skove syd for Hesnæs.

Vi møder sognepræst Mette Marie Trankjær ved Horbelev kirke og går gennem marker mod Østersøen og Herslebslund til saddelmagerranden. Derfra videre langs stranden – et lidt stenet stykke – til Bregninge opkørsel og Halskovvænge med de mange fritlagte gravhøje. Til sidst hjemad igen mod Horbelev kirke og den skønne præstegårdshave. 

Dagen begynder med sæsonens sidste pilgrimsandagt i Stege Kirke kl. 9, hvorefter vi samles ved bilerne på Stege Kirkeplads mellem 9.30 og 9.45 og kører mod Falster. Det er også muligt at støde til gruppen ved Horbelev kirke, mellem 10.30 og 10.45. Mette Marie Trankjær vil være klar til at tage imod, og adressen er: Bønnetvej 1, 4871 Horbelev.

Medbring gerne vand, lidt mad til turen og tøj, som passer til vejr og terræn. Vel mødt til en varieret opdagelsesrejse på det nordlige Falster.

Elizabeth Knox-Seith, pilgrimspræst