Kom med til Kulsbjerg

Kom med til Kulsbjerg

Hvornår

23. september 2023    
13:00 - 17:00

Hvor

Kulsbjerg
Kulsbjergvej 2, Stensved, 4773

Begivenhedstype

Indlæser kort...

Lørdag den 23. september vandrer vi på Kulsbjerg, som er et stort beskyttet område, som i 1970´erne blev udlagt til militær træning. Det er et overdrevslandskab med spredte søer og vandhuller, levende hegn og mindre skovstrækninger, der danner grundlag for et varieret fugle-, dyre- og planteliv. Fra toppen af det 107 meter høje Store Kulsbjerg har man udsigt til store dele af Sydsjælland, Falster og Møn.

Der er mange variationsmuligheder, når man vandrer i området, og vi tilrettelægger turen, så mindre godt gående kan være med på en kortere strækning. Den samlede tur vil være 5-7 kilometer, og vi slutter med kaffe i Stensvend Sognegård.

Vi mødes klokken 13 ved Hovedindgangen, parkeringspladsen ved Kulsbjergvej, 4760 Vordingborg. Det er lige overfor det gamle kaserneområde, hvor der nu blandt andet er sognegård. Bus 660R går næsten lige til døren, og stoppestedet hedder “Vestenbækvej”.

Turen ledes i samarbejde mellem Sonja Andersen, menighedsrådsformand i Stensby, og provstiets pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith.